Hvordan ændrer jeg visning af programmer i proceslinjen?
Højreklik på et tomt område af proceslinjen (1) og vælg Indstillinger for proceslinjen (2).
Under Kombiner knapper på proceslinjen (3) har du tre valgmuligheder i dropdown menuen:
- Kombiner og skjul etiketter: Alle filer fra samme program vises under det pågældende programs ikon.
- Kombiner, når proceslinjen er fuld: Hver fil vises som en separat knap i proceslinjen indtil proceslinjen er fuld, da vil filerne blive kombineret i en liste under det pågældende programs ikon.
- Kombiner aldrig: Hver fil vises som en separat knap med navn i proceslinjen. Filerne kombineres aldrig, uanset hvor mange filer der er åbne.
Din visning af programmer i proceslinjen er gemt, når du lukker dialogboksen.
Relaterede vejledninger